En udfordring til DIG, med et ønske om lidt hjælp og ISÆR : har du et godt tip til at hindre de hvide fingre – UDEN brug af medicin?

Jeg har fået en opgave af webmaster på vores nye hjemmeside www.sklerodermi.dk, som jeg hjertens gerne kaster mig over. Og måske du kan bidrage til at få lavet en rigtig god underside?

Temaet er HJÆLPEMIDLER TIL DE KOLDE FINGRE. Og det er ikke medicin vi snakker om. Næh, vi skal have fat i håndledsvarmere, varmepuder, det lodne undertøj og alt muligt andet, som vi bruger for at holde kulden væk, og især for at holde et raynaud anfald fra livet.

Jeg er i fuld gang med at samle materiale og har i forvejen noget ud fra egen erfaring, plus hvad du kan finde hér på bloggen.

Men måske du sidder inde med en viden, som jeg ikke er obs på?

Hvad er godt? Og hvad er skidt? Jeg tror vi også skal have det “knap så gode” med, for at fortælle at dét har vi prøvet, men det virkede altså ikke…

Sidder du med en god ide, en god erfaring eller… så lad mig det endelig vide. Smid det evt i en kommentar til dette indlæg, eller send det til mig pr. mail – adressen står lige her til højre.

Blog Image